VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen


1. juli 2015

redigering 1

REDIGERING

Det her burde være en festdag:

Redigering er jo afslutning på knap 1½ års arbejde, men samtidig betyder det, at det er tæt på udgivelse af en strikkebog - med alt hvad der følger med.

 

Jeg kan godt fortælle, at jeg har tjekket diagrammer - mere end 1 gang. Jeg har også tjekket strikkefastheder - og størrelser.

Opskriftene er beregnet flere gange - tallene er tjekket. Teksten er gennemgået, diskuteret og nøje udvalgt.

OG ALLIGEVEL - så ved jeg, at der er fejl i bogen, jeg ved bare ikke hvor de er....

Det er det, der gør, at det ikke er nogen festdag - men en helt anden slags dag.

 

Kvinderne i Mellemøsten, der sidder og væver ægte tæpper, siger at der skal være en fejl i hvert eneste tæppe - det er nemlig kun Gud der er ufejlbarlig.

Det er en ringe trøst. Og det er ingen hemmelighed, at mange strikkere ikke synes det gælder strikkeopskrifter.

 

Det er MEGA-TRÆLS med fejl i opskrifter - og jeg lover, at jeg gør hvad jeg kan.

Men jeg kan ikke love jer at bogen bliver fejlfri.

Der en fejl, jeg ved bare ikke hvor de er, og hvis jeg viste hvor de var - så ville jeg rette dem omgående.

 

Til gengæld lover jeg, at jeg offentliggør ALLE fejl - store som små. Jeg putter ikke med dem. Det betyder, at det kan se voldsomt ud, hvis man kigger ned over listen af rettelser.

Men jeg har valgt, at jeg hellere vil have skæld-ud over, at listen er lang end jeg vil have skæld-ud over at jeg skjuler fejl. 

 

UDSTILLING

Se mere her

BLUMENSTRICK 1

Se mere her

BLUMENSTRICK 2

Se mere her

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside