VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen


13. SEPTEMPER 2017

trebunker

RUTINER

Det er sjovt, at tænke tilbage på procesen omkring min første bog, kontra den rutine, der nu er omkring mine bogudgivelser.
Min fotograf Anne Styrbech, har været med hele vejen, og vi morer os ind imellem ved tanken om "første gang".

Alting er let - når man først kan det. "Første gang" er ofte som famlende rundt i blinde.

 

For 10 år siden var der ikke mange der selv havde udgivet deres bøger.
I dag er det ikke så usædvanligt. 

 

I dag er en helt "almindelig dag på kontoret". 
Jeg kan lægge 3 stakke modeller op ved siden af hinanden:

 

Ud til højre ligger GÆSTEBUD - mad og strik: Hæfte med udgivelse januar 2018.
Trøjerne til Gæstebud er hos Signe der redigerer, men de er også på vej til Gitte der nu styler mine bøger.
Det kan kun lade sig gøre, fordi der er strikket 2 størrelser op pr model.
Modellerne skal fotograferes af Anne her sidst i september og Randi står klar til layout i november.

 

I midten ligger FARMORS VILDDYR - babymodeller: Hæfte med udgivelse januar 2018.
Trøjerne ligger her klar til redigering. Jeg skal lige igennem opskrifterne igen og jeg venter på at få næste størrelse hjem fra test-strikning.
Modellerne skal fotograferes af Anne i november og Randi skal have dem til layout i december.

 

Til venstre ligger der 8 trøjer til STRIK EN SALTO: Bog med udgivelse september 2018.
Det er ca halvdelen af de modeller jeg gerne vil have med i bogen.
Test-strikning er i fuld gang.
De sidste 8 modeller skal gerne være designet og strikket inden 1. marts, hvorefter de skal redigeres, fotograferes og layoutes.

 

Rutiner er dejlige. 
Jeg behøver ikke bruge så meget krudt på at tænke "Hvordan gør vi?". 
Rutiner gør, at der bliver plads til nye ideer.

 

UDSTILLING

Se mere her

BLUMENSTRICK 1

Se mere her

BLUMENSTRICK 2

Se mere her

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside