VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen

 
20-05-2012


forr 022I mine bøger har jeg mange gange skrevet TAK til de mennesker, der hjælper mig. Det er et TAK, der kommer fra hjertet.

Jeg er begunstiget med meget dygtige hjælpere omkring mig. Det er piger, der kan deres kram. Det er piger, der står klar, når jeg råber om hjælp.

HJÆLP, råbte jeg i sidste uge. Jeg havde totalt mistet overblikket over min næste bog.

Strik-modellerne var helt på plads - der mister jeg ikke overblikket. Men det var alt det andet, der bare tog fusen på mig: Hvem skal bruges til model? Hvor skal vi fotografere? Hvordan skal stemningen i bogen være? Hvilket tøj skal modellerne have på ud over striktrøjen?

De 2 første der trådte til var fotograf Anne og grafiker Randi. Her sidder de og laver en slagplan - og se lige hvor afslappede de ser ud. Jeg står bag kameraet med strit-hår og panik i øjnene. To timer senere var planen klar - de havde udstukket min rolle og taget deres rolle.

Næste hjælper på banen var Tine fra Nordiske Masker. Hun tilbød hjælp til at finde matchende tøj til strikmodellerne. Det er en af hendes spids-kompetancer, så den opgave kan jeg også snart sætte flueben ved.

Alle de her opgaver, der også hører med til at lave en strikkebog, er nu meget sjove, men min spids-kompetance er altså at sidde i sofaen og beregne en god ide.

Puha, det er godt med skønne kvinder omkring sig, når man mister overblikket og får svedige hænder.

UDSTILLING

Se mere her

BLUMENSTRICK 1

Se mere her

BLUMENSTRICK 2

Se mere her

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside