28. JUNI 2018

Kan I høre cirkushesten vrinske?
Mine garnkasser er blevet pakket utallige gange - hvilket man også godt kan se på dem...
Det er blevet symbolet på, at nu er jeg på vej til undervisning.
Det skal da ikke være hemmeligt, at jeg ikke elsker at vinde garn op til disse kasser - men jeg elsker at have garn med ud i landet, og så er påfyldning af kasser jo et nødvendigt onde.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange kilo garn-fnuller mine lunger er foret med - det er ikke småting.
Garnet ligger klar, undervisningsmaterialet er klar - det skal bare lige printes (i 30 eksemplar med clips i hjørnet). Ekstra strikkepinde, nåle, lynlåse, symaskinen - det hele står klar.
For i morgen henter jeg Rachel Søgaard ved toget - og så kører vi nordpå. Til Tversted.
Engang sagde jeg altid JA TAk, når jeg blev tilbudt undervisning - nu siger jeg mest NEJ TAK.
Jeg elsker at stå i manegen - men det slider på ryggen, skulderne og armene. Og de skal helst holde til mange års strikning fremover.
Men jeg er jo svag - jeg kan lokkes. Det kræver dog noget ud over det sædvanlige.
Og Tversted Skole er noget ud over det sædvanlige ....
Marianne Isager har fået dannet rammerne om et dejligt sted, med god ånd, inspiration og altid skønne mennesker på stedet.
Så i morgen vrinsker hesten og tager afsted i fuld galop til et 2-dags kursus i mønsterstrikning, dobbeltstrikning og montering.